Vælg en side

Kære alle!

Jeg savner ord, der kan beskrive den smerte, jeg bærer på nu. Pia´s Stardust er lukket; mit hjertebarn, der blev født af en gammel drøm, jeg drømte, da jeg for mange år siden besøgte Ellen´s Stardust i New York. Jeg var så sikker på, at både drømme og ønsker ville få stærke vinger at flyve på. Desværre blev virkeligheden en anden.

Alligevel tænker jeg med taknemmelighed tilbage på min fine diner, mine skønne syngende og flittige tjenere, personalet i køkkenet og alle, som gav en hånd med både i stort og småt. De gav alt det, de kunne og mere til. Og til mine gæster, leverandører og forretningsforbindelser er der også kun at sige tak, fordi I kom, leverede og bidrog til min virksomhed på hver jeres måde.

 

De allerbedste hilsner

Pia